Ingeniørforeningen, IDA kel@ida.dk https://tv.ida.dk da-dk Visualplatform http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss Ingeniørforeningen, IDA episodic no https://tv.ida.dk/files/rv1.31/sitelogo.gif https://tv.ida.dk http://tv.ida.dk/photo/119233484/ultraforarbejdet-mad-rokker-ved-1 <p><p>Et nyt, kontrolleret kostforsøg på mænd peger på, at ultraforarbejdet mad kan forværre cardiometaboliske markører og påvirke reproduktive hormoner – også når kalorierne matches én-til-én.</p><p>43 mænd deltog i studiet, hvor de spiste enten ultraforarbejdet eller ikke-ultraforarbejdet føde, som blev bragt til dem. De måtte ikke spise og drikke andet end det de fik leveret – undtagen vand.</p><p>Efter tre uger på den ene kost skiftede de til den anden kost. Og så sammenlignede man resultaterne. Det viste en perlerække af uheldige effekter. Ud over at sædkvalitet falder, øges kropsvægten (selv ved præcis sammen kalorieindtag), hjertekarkredsløbet påvirkes negativ og mængden af kemikalier ændres som phtalater øges.</p><p>Til gengæld så det ud som om graden af inflamation i kroppen – en indikator for dårlig sundhedstilstand – faldt, hvilket forskerne ikke kunne forklare.</p><p>Lyt med og bliv klogere på hvad ultraforarbejdede fødevarer er, og hvordan de påvirker kroppen.</p><p></p><p><strong>Shownotes</strong></p><p>Medvirkende: : Post.doc Jessica Preston, forsker Line Hjort, begge center for metabolic research på Københavns universitet.</p><p>Tilrettelæggelse og produktion: Science Media Company</p><p>Vært: Kristoffer Frøkjær</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei Chetvertnykh</p><p>Biotopia Podcasten udgives af <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-bioscience">IDA Bioscience</a></p><p>I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/119233484/ultraforarbejdet-mad-rokker-ved-1"><img src="http://tv.ida.dk/64968558/119233484/fcacf29e860f132e8b4e23e1b443df77/standard/download-6-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/119233484 Thu, 04 Dec 2025 07:00:00 GMT Et nyt, kontrolleret kostforsøg på mænd peger på, at ultraforarbejdet mad kan forværre cardiometaboliske markører og påvirke reproduktive hormoner – også når kalorierne matches én-til-én.43 mænd deltog i studiet, hvor de spiste enten ultraforarbejdet eller ikke-ultraforarbejdet føde, som blev bragt til dem. De måtte ikke spise og drikke andet end det de fik leveret – undtagen vand.Efter tre uger på den ene kost skiftede de til den anden kost. Og så sammenlignede man resultaterne. Det viste en perlerække af uheldige effekter. Ud over at sædkvalitet falder, øges kropsvægten (selv ved præcis sammen kalorieindtag), hjertekarkredsløbet påvirkes negativ og mængden af kemikalier ændres som phtalater øges.Til gengæld så det ud som om graden af inflamation i kroppen – en indikator for dårlig sundhedstilstand – faldt, hvilket forskerne ikke kunne forklare.Lyt med og bliv klogere på hvad ultraforarbejdede fødevarer er, og hvordan de påvirker kroppen.ShownotesMedvirkende: : Post.doc Jessica Preston, forsker Line Hjort, begge center for metabolic research på Københavns universitet.Tilrettelæggelse og produktion: Science Media CompanyVært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei ChetvertnykhBiotopia Podcasten udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen Et nyt, kontrolleret kostforsøg på mænd peger på, at ultraforarbejdet mad kan forværre cardiometaboliske markører og påvirke reproduktive hormoner – også når kalorierne matches én-til-én.43 mænd deltog i studiet, hvor de spiste enten... Ingeniørforeningen, IDA 27:33 bioscience dkforskning fødevarer forskning kost kostråd mad mads wilson naturvidenskab UltraforarbejdetMad http://tv.ida.dk/photo/118393006/biotopia-podcast-10-sandstrande-kan <p><p>Tænk hvis sandstrand er en overset metan-kilde? <br>Nyt studie peger på, at mikroorganismer i sandkyster æder løs af tang- og ålegræsstoffer og pumper metan ud.</p><p>Danmark har ca. 8.500 km kyst, og globalt er ca.1 mio. km isfri kystlinje. Dermed kan den nye opdagelse få stor betydning for vores klimabudgetter.</p><p>Lyt med når professor på SDU Ronnie Glud forklarer konsekvenserne af det nye fund.</p><p></p><p><strong>Shownotes</strong></p><p>Medvirkende: Ronnie Glud, der er professor på SDU og leder af grundforskningscenteret Danish center for Hadal Research.</p><p>Tilrettelæggelse og produktion: Science Media Company</p><p>Vært: Kristoffer Frøkjær</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei Chetvertnykh</p><p>Biotopia Podcasten udgives af <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-bioscience">IDA Bioscience</a> </p><p>I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/118393006/biotopia-podcast-10-sandstrande-kan"><img src="http://tv.ida.dk/64968568/118393006/33e5aa18040498b9af4644dfe7e2cf3c/standard/download-9-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/118393006 Thu, 13 Nov 2025 07:00:00 GMT Tænk hvis sandstrand er en overset metan-kilde? Nyt studie peger på, at mikroorganismer i sandkyster æder løs af tang- og ålegræsstoffer og pumper metan ud.Danmark har ca. 8.500 km kyst, og globalt er ca.1 mio. km isfri kystlinje. Dermed kan den nye opdagelse få stor betydning for vores klimabudgetter.Lyt med når professor på SDU Ronnie Glud forklarer konsekvenserne af det nye fund.ShownotesMedvirkende: Ronnie Glud, der er professor på SDU og leder af grundforskningscenteret Danish center for Hadal Research.Tilrettelæggelse og produktion: Science Media CompanyVært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei ChetvertnykhBiotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen Tænk hvis sandstrand er en overset metan-kilde? Nyt studie peger på, at mikroorganismer i sandkyster æder løs af tang- og ålegræsstoffer og pumper metan ud.Danmark har ca. 8.500 km kyst, og globalt er ca.1 mio. km isfri kystlinje. Dermed kan den... Ingeniørforeningen, IDA 24:35 bioscience forskning klimabudgetter Klimamodeller Kystforskning metan naturvidenskab Ronnie Glud http://tv.ida.dk/photo/118150178/biotopia-podcast-9-ny <p><p>Tænk hvis en AI kunne forudsige hvilke sygdomme jeg vil få i løbet af de næste 20 år. Diabetes, cancer, hjerte-karsygdomme? Ville jeg virkelig gerne vide det? Nu har forskere bygget en kunstig intelligens – trænet på 400.000 britters sundhedsoplysninger og valideret på 1,9 mio danskere, der kan lige præcis det. Spørgsmålet er naturligvis - Hvad kan den? Hvad kan den ikke? Og tør vi lade en algoritmen kigge i vores helbredsskæbne? Lyt med...</p><p></p><p><strong>Shownotes</strong></p><p>Læs mere om studiet her: <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37449765/">https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37449765/</a></p><p>Forsker: Søren Brunak, professor på institut for folkesundhedsvidenskab på KU og Novo Nordisk fondens center metabolic research og medforfatter til studiet bag Delphi-2M</p><p>Tilrettelæggelse og produktion: Science Media Company</p><p>Vært: Kristoffer Frøkjær</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei Chetvertnykh</p><p>Biotopia Podcasten udgives af <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-bioscience">IDA Bioscience</a> og <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/innovation-design-og-ny-teknologi/ida-fremtidsteknologi">IDA Fremtidsteknologi</a><br>I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/118150178/biotopia-podcast-9-ny"><img src="http://tv.ida.dk/64968575/118150178/fec161b2d99ea040e45d3598df522b2a/standard/download-10-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/118150178 Thu, 06 Nov 2025 07:00:00 GMT Tænk hvis en AI kunne forudsige hvilke sygdomme jeg vil få i løbet af de næste 20 år. Diabetes, cancer, hjerte-karsygdomme? Ville jeg virkelig gerne vide det? Nu har forskere bygget en kunstig intelligens – trænet på 400.000 britters sundhedsoplysninger og valideret på 1,9 mio danskere, der kan lige præcis det. Spørgsmålet er naturligvis - Hvad kan den? Hvad kan den ikke? Og tør vi lade en algoritmen kigge i vores helbredsskæbne? Lyt med...ShownotesLæs mere om studiet her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37449765/Forsker: Søren Brunak, professor på institut for folkesundhedsvidenskab på KU og Novo Nordisk fondens center metabolic research og medforfatter til studiet bag Delphi-2MTilrettelæggelse og produktion: Science Media CompanyVært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei ChetvertnykhBiotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience og IDA FremtidsteknologiI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen Tænk hvis en AI kunne forudsige hvilke sygdomme jeg vil få i løbet af de næste 20 år. Diabetes, cancer, hjerte-karsygdomme? Ville jeg virkelig gerne vide det? Nu har forskere bygget en kunstig intelligens – trænet på 400.000 britters... Ingeniørforeningen, IDA 32:00 ai bioscience Forskning sundhed sundhedsdata sundhedsteknologi http://tv.ida.dk/photo/117900103/biotopia-podcast-8-er-mikrobiomet <p><p>Vi hører ofte om, hvor vigtige de bakterier, vira og svampe, der lever i vores tarm, er for vores sundhed. Vores mikrobiom virker til at spille en rolle i alt fra kræft og type 2-diabetes til psykiske sygdomme. Men kan vi faktisk udvikle en individuelt baseret kost, der passer præcis til vores unikke mikrobiom – og dermed leve sundere?</p><p>I denne episode af Biotopia undersøger vi, om forskningen kan følge med hypen. Vi har besøg af Tine Rask Licht, direktør for Fødevareinstituttet på DTU, som i mange år har forsket i mikrobiomet. Undervejs smager vi også på forskellige fødevarer – blandt andet kombucha – for at finde ud af, hvad de egentlig gør ved vores tarmbakterier.</p><p>Lyt med og bliv klogere på, hvor langt vi er fra den personlige kostrevolution.</p><p></p><p><strong>Shownotes</strong></p><p>Medvirkende: Professor og direktør på DTU fødevarerinstitut Tine Rask Licht.</p><p>Tilrettelæggelse og produktion: Science Media Company</p><p>Vært: Kristoffer Frøkjær</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei Chetvertnykh</p><p>Biotopia Podcasten udgives af <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" class="_root_8ej6r_2 _root_11yam_2 undefined" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/kemi-plast-og-materialer/ida-kemi"><u>IDA Bioscience</u></a><br>I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/117900103/biotopia-podcast-8-er-mikrobiomet"><img src="http://tv.ida.dk/64968556/117900103/e775cf267fe462e5c4c2799613b5394d/standard/download-21-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/117900103 Thu, 30 Oct 2025 07:00:00 GMT Vi hører ofte om, hvor vigtige de bakterier, vira og svampe, der lever i vores tarm, er for vores sundhed. Vores mikrobiom virker til at spille en rolle i alt fra kræft og type 2-diabetes til psykiske sygdomme. Men kan vi faktisk udvikle en individuelt baseret kost, der passer præcis til vores unikke mikrobiom – og dermed leve sundere?I denne episode af Biotopia undersøger vi, om forskningen kan følge med hypen. Vi har besøg af Tine Rask Licht, direktør for Fødevareinstituttet på DTU, som i mange år har forsket i mikrobiomet. Undervejs smager vi også på forskellige fødevarer – blandt andet kombucha – for at finde ud af, hvad de egentlig gør ved vores tarmbakterier.Lyt med og bliv klogere på, hvor langt vi er fra den personlige kostrevolution.ShownotesMedvirkende: Professor og direktør på DTU fødevarerinstitut Tine Rask Licht.Tilrettelæggelse og produktion: Science Media CompanyVært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei ChetvertnykhBiotopia Podcasten udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen Vi hører ofte om, hvor vigtige de bakterier, vira og svampe, der lever i vores tarm, er for vores sundhed. Vores mikrobiom virker til at spille en rolle i alt fra kræft og type 2-diabetes til psykiske sygdomme. Men kan vi faktisk udvikle en... Ingeniørforeningen, IDA 29:19 Bioscience diæt forskning kostråd mikrobiom naturvidenskab tarmbakterier http://tv.ida.dk/photo/116546609/biotopia-podcast-2-bliver-du-en-af <p><p>Vi lever længere end nogensinde før. I Danmark er gennemsnitslevealderen steget fra omkring 72 år i 1960 til mere end 81 år i dag, og globalt set er levealderen mere end fordoblet siden år 1900. Selvom stigningen i levealder måske ikke fortsætter i samme tempo, så kigger vi ind i en fremtid, hvor vi bliver ældre – og ældre.</p><p>Men hvad afgør, om vi kan runde de 100 år? Nyere forskning viser, at generne spiller en væsentlig rolle. Det rejser spørgsmålet: Hvor meget kan vi egentlig selv bestemme over, hvor gamle vi bliver – og hvor meget er givet på forhånd af vores arvemasse?</p><p>For at blive klogere på det spørgsmål har vi inviteret professor Kaare Christensen, leder af <em>Danish Aging Research Center</em> på Syddansk Universitet og medforfatter til et epokegørende studie, der undersøger genernes betydning for at blive over 100 år. Kaare er en af Danmarks førende forskere inden for aldring og har i mange år arbejdet med at afdække, hvorfor nogle mennesker bliver ældre end andre.</p><p>I denne episode af Biotopia deler han sin viden om aldring, genetik og fremtidens muligheder for et langt liv – og vi stiller skarpt på, hvor meget vi egentlig selv kan gøre for at påvirke vores egen levealder.</p><p>&nbsp;</p><h2>Shownotes</h2><p>Læs mere om studiet her: <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37449765/">https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37449765/</a><br>Se også webinaret med Kaare Christensen: <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://videos.ida.dk/media/Hvor+længe+kan+vi+leve+/1_2ng9wq6n/209069043">Hvor længe kan vi leve?</a></p><p>Forsker: Aldringsforsker ved SDU Kaare Christensen</p><p>Optagelse og tilrettelæggelse: Science Media Company</p><p>Vært: Kristoffer Frøkjær</p><p>Musik: Carl Frøkjær-Jensen og <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://pixabay.com/users/sergequadrado-24990007/?utm_source=link-attribution&amp;utm_medium=referral&amp;utm_campaign=music&amp;utm_content=14023">Sergei Chetvertnykh</a><br>Biotopia Podcasten udgives af <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://ida.dk/faellesskaber-og-frivillige/faglige-faellesskaber/naturvidenskab-sundhed-og-foedevarer/ida-bioscience">IDA Bioscience</a><br>I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/116546609/biotopia-podcast-2-bliver-du-en-af"><img src="http://tv.ida.dk/64968579/116546609/18c56187f476fe7bc62c5bceca978992/standard/download-11-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/116546609 Thu, 18 Sep 2025 07:00:00 GMT Vi lever længere end nogensinde før. I Danmark er gennemsnitslevealderen steget fra omkring 72 år i 1960 til mere end 81 år i dag, og globalt set er levealderen mere end fordoblet siden år 1900. Selvom stigningen i levealder måske ikke fortsætter i samme tempo, så kigger vi ind i en fremtid, hvor vi bliver ældre – og ældre.Men hvad afgør, om vi kan runde de 100 år? Nyere forskning viser, at generne spiller en væsentlig rolle. Det rejser spørgsmålet: Hvor meget kan vi egentlig selv bestemme over, hvor gamle vi bliver – og hvor meget er givet på forhånd af vores arvemasse?For at blive klogere på det spørgsmål har vi inviteret professor Kaare Christensen, leder af Danish Aging Research Center på Syddansk Universitet og medforfatter til et epokegørende studie, der undersøger genernes betydning for at blive over 100 år. Kaare er en af Danmarks førende forskere inden for aldring og har i mange år arbejdet med at afdække, hvorfor nogle mennesker bliver ældre end andre.I denne episode af Biotopia deler han sin viden om aldring, genetik og fremtidens muligheder for et langt liv – og vi stiller skarpt på, hvor meget vi egentlig selv kan gøre for at påvirke vores egen levealder.ShownotesLæs mere om studiet her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37449765/Se også webinaret med Kaare Christensen: Hvor længe kan vi leve?Forsker: Aldringsforsker ved SDU Kaare ChristensenOptagelse og tilrettelæggelse: Science Media CompanyVært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei ChetvertnykhBiotopia Podcasten udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen Vi lever længere end nogensinde før. I Danmark er gennemsnitslevealderen steget fra omkring 72 år i 1960 til mere end 81 år i dag, og globalt set er levealderen mere end fordoblet siden år 1900. Selvom stigningen i levealder måske ikke fortsætter... Ingeniørforeningen, IDA 25:12 Aldersforskning Arv&Miljø biologi bioscience Forskning KaareChristensen Levealder Levetid naturvidenskab http://tv.ida.dk/photo/115981462/biotopia-podcast-1-bioakustik-nar <p><p>Forestil dig at stå midt i en tæt tropisk regnskov. Du ser næsten ingenting, men dine ører opfanger et væld af liv: fuglefløjt, insekternes summen og måske et fjernt brøl fra en abe. Eller under havets overflade, hvor hvaler synger, bølgerne bruser, og skibes skruer blander sig i lydbilledet.</p><p>Alle disse lyde er information – små datapakker sendt direkte fra dyrene selv. De fortæller, hvem de er, hvor de befinder sig, og hvordan de har det. Denne videnskab kaldes bioakustik, og de seneste år har den fået et helt nyt løft: kunstig intelligens.</p><p>AI gør det muligt at behandle enorme mængder lydoptagelser og genkende mønstre, som mennesker ellers ville overse. Det betyder, at forskere nu kan kortlægge biodiversitet, opdage truede arter og forstå, hvordan økosystemer ændrer sig – på en skala, der aldrig har været mulig før.</p><p>Behovet for den viden er akut. I dag er 28 % af verdens arter truet af udryddelse. Ved at lytte til naturen med nye teknologier kan vi både lære mere om klodens liv og måske bedre beskytte det. lyt med, når seniorforsker Jeppe Have Rasmussen fra Københavns Universitet fortæller.</p><p><br><strong>Om Biotopia Podcasten</strong></p><p style="text-align: start">Med Seniorforsker Jeppe Have Rasmussen<br>Tilrettelæggelse og optagelse: Science Media Company<br>Vært Kristoffer Frøkjær<br>Musik: Carl Frøkjær-Jensen<br>Biotopia podcasten er produceret af IDA Bioscience</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/115981462/biotopia-podcast-1-bioakustik-nar"><img src="http://tv.ida.dk/64968561/115981462/d5537c1569fa9a0a922becb3006884ec/standard/download-14-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/115981462 Thu, 11 Sep 2025 07:00:00 GMT Forestil dig at stå midt i en tæt tropisk regnskov. Du ser næsten ingenting, men dine ører opfanger et væld af liv: fuglefløjt, insekternes summen og måske et fjernt brøl fra en abe. Eller under havets overflade, hvor hvaler synger, bølgerne bruser, og skibes skruer blander sig i lydbilledet.Alle disse lyde er information – små datapakker sendt direkte fra dyrene selv. De fortæller, hvem de er, hvor de befinder sig, og hvordan de har det. Denne videnskab kaldes bioakustik, og de seneste år har den fået et helt nyt løft: kunstig intelligens.AI gør det muligt at behandle enorme mængder lydoptagelser og genkende mønstre, som mennesker ellers ville overse. Det betyder, at forskere nu kan kortlægge biodiversitet, opdage truede arter og forstå, hvordan økosystemer ændrer sig – på en skala, der aldrig har været mulig før.Behovet for den viden er akut. I dag er 28 % af verdens arter truet af udryddelse. Ved at lytte til naturen med nye teknologier kan vi både lære mere om klodens liv og måske bedre beskytte det. lyt med, når seniorforsker Jeppe Have Rasmussen fra Københavns Universitet fortæller.Om Biotopia PodcastenMed Seniorforsker Jeppe Have RasmussenTilrettelæggelse og optagelse: Science Media CompanyVært Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-JensenBiotopia podcasten er produceret af IDA Bioscience Forestil dig at stå midt i en tæt tropisk regnskov. Du ser næsten ingenting, men dine ører opfanger et væld af liv: fuglefløjt, insekternes summen og måske et fjernt brøl fra en abe. Eller under havets overflade, hvor hvaler synger, bølgerne... Ingeniørforeningen, IDA 31:02 bioakustik biodiversitet Dyrelyde Forskning Hvaler Hvalsang JeppeHaveRasmussen naturvidenskab TruedeDyrearter